Amerikansk medie sammenligner Søgaard med NHL-stjerne - Som en ung udgave
Mads Søgaard er som en ung Ben Bishop, lyder det fra Nordamerikas største dedikerede hockeysite.
Af Mikkel Køhler''SOGAARD OVERCOMES BRUTAL WORLD JUNIOR CHAMPIONSHIP TO BECOME A TOP NHL DRAFT PROSPECT'', sådan lyder overskriften i den seneste feature hos The Hockey News, der som mange andre Nordamerikanske medier har fokus på den kommende draft i NHL.
Overskriften refererer til den unge danske målmand, Mads Søgaard.
Den 18-årige Medicine Hat Tigers-keeper har også fået en del omtale her på Hockeytinget den seneste tid og det er velfortjent.
Søgaard ser ud til at blive den bare anden danske målmand nogensinde - efter Frederik Andersen - der bliver draftet i NHL. Og han kan endda ende med at blive draftet ganske højt. Alt mellem nummer 50 og 90 virker realistisk for danskeren.
Og hos The Hockey News har man da også store tanker om Søgaard, som skribenten sammenligner med Dallas Stars' stjernekeeper, Ben Bishop:
- Med sine to meter i højden er Søgaard den højeste målmand i draften og han har virkelig tilpasset sit spil til sin højde, lyder det blandt andet.
- Hans størrelse gør det svært at ignorere lighederne i hans spil med det, man så hos en ung Ben Bishop.
- Hvis Søgaard kan forfine de små ting i sit spil og forløse potentialet, så skal han aldrig igen høre om det hårde junior VM, skriver mediet med reference til Danmarks nedrykning på ungdomsplan.
Draften finder sted den 21.-22. juni i Rogers Arena i Vancouver.
Forhåbentlig bliver det endnu en rød-hvid festdag i NHL.
Top 120: Disse spillere bliver draftet først til NHL - dansker nummer 61
LÆS OGSÅ
Tidligere Rungsted-topscorer færdig hos Bjerrums 'Purple Army'
Status på mestrene: Større udskiftning i gang
Status på grundspillets top-10: Er de væk eller bliver de?