Tidligere Rungsted-topscorer færdig hos Bjerrums 'Purple Army'
Brendan Connolly takker nej til Glasgow Clan, som han forlader efter en enkelt sæson.
Af Thomas NielsenI den skotske storby Glasgow begræder de lige nu, at 33-årige Brendan Connolly takker nej til kontrakttilbud og søger videre ud i hockeyverdenen.
Rungsted Seier Capital-topscoreren fra 2016/17-sæsonen stod for hele 65 point i 58 kampe for Rasmus Bjerrums hold i den britiske liga i den forgangne sæson.
- Vi ville rigtig gerne have haft forlænget med Brendan for den kommende sæson. Det er en meget skuffende nyhed at fordøje lige nu, men jeg vil jeg gerne informere 'Purple Army' før et nyt hold annoncerer hans underskrift, udtaler cheftræner Zack Fitzgerald til klubbens hjemmeside.
Rasmus Bjerrum har allerede forlænget sin kontrakt med Glasgow Clan, som i den forgangne sæson endte på en fjerdeplads.
Hvor mon Connolly ender?