''Den gule mur'' ombygges i Esbjerg
Den gule mur skal genskabes, siger formand for Esbjerg Energy, om den kritiserede fantribune i Granly Hockey Arena.
Af Mikkel KøhlerEsbjerg Energys fans havde ét klart ønske om renoveringen af det nye Granly Hockey Arena. Endetribunen kendt som ''Den gule mur'' skal bevares.
Derfor var det lidt af et chok der mødte ishockeyfansene fra Esbjerg i den kommende isarena. Som Ugeavisen Esbjerg tidligere har beskrevet, var der ikke meget mur over den nye ståtribune, der bygget af et stillads var sat for enden af skøjtebanen i den nye isarena. Endda med et dårligt udsyn ud over isen.
Esbjergs bestyrelsesformand Søren Mathiasen er dog nu ude at mane til besindighed - den Gule mur bygges om til det bedre.
De har lavet nogle ændringer på den nu, hvor de opgange, der var midtfor, er flyttet ud i siderne, så de ikke skærmer for udsynet. Forbedringerne er stille og roligt i gang, og der vil helt sikkert ske noget i løbet af sommeren, siger Søren Mathiasen til Ugeavisen Esbjerg og fortsætter:
- Den gule mur betyder rigtig meget for os og for spillerne. Endetribunen er noget af det, der har været det fede i den gamle Granly Hockey Arena. Det har været den ekstra mand, og den skal vi have genfundet. Jeg kan godt forstå, at fansene ikke er tilfredse, men stilladstribunen kommer heller ikke til at have den effekt på spillerne, vi ønsker, og derfor skal vi have gjort noget ved det, siger han.
Den renoverede Granly Hockey Arena indvies søndag d. 10 marts, hvor Esbjerg Energy spiller deres første hjemmekamp kvartfinalerne i Metal Ligaen.