Belønnes med lønstigning: Stanley Cup-vinderne forlænger med russer
Den russiske angriber, Ivan Barbashev, har indgået en ny to-årig aftale med St. Louis Blues.
Af Thomas NielsenDen forgangne NHL-sæson var den bedste hidtil, både personligt og for holdet, for 23-årige Ivan Barbashev, der efter nogle års tilløb fik sit endelige gennembrud.
Sammen med St. Louis Blues blev han en overraskende Stanley Cup-vinder, og undervejs satte russeren personlig rekord 26 point i grundspillet.
I det lange slutspillet satte han yderligere tre mål og tre assister på kontoen i 25 kampe frem mod den store triumf.
Strabadserne har nu også givet økonomisk pote. Barbashev har netop forlænget sin aftale for de to kommende sæsoner med St. Louis Blues.
Med i alt 2,95 millioner dollars, svarende til næsten 20 millioner danske kroner, henover kontraktperioden, kan russeren også glæde sig over at slå økonomisk kapital af en stærk sæson.