BLICHFELD SENDT NED FRA NHL: Scorede to i kæmpesejr

Joachim Blichfelds andet NHL-ophold er slut. Blev med det samme dobbelt målscorer hos farmerklubben.
Af Thomas NielsenEfter en række kampe som ekstra gardering på lægterne i NHL for San Jose Sharks, blev det danske stortalent, Joachim Blichfeld, sent i går atter sendt ned til farmerklubben i AHL.
Det blev ikke til yderligere NHL-kampe på CV'et i angriberens andet ophold i det fornemme selskab siden seneste call-up den 30. december.
I stedet gik han direkte ind og markerede sig for San Jose Barracuda.
Hjemme mod Ontario Reign viste Barracuda absolut ingen nåde, men smadrede deres gæster med hele 9-0.
Blichfeld blev dobbelt målscorer i AHL-returen, mens holdkammerat Alexander True både scorede og assisterede i nedslagtningen.
Blichfeld er fortsat noteret for to NHL-kampe siden debuten den 12. december.
Mon han - eller eventuelt True - snart får kaldet fra Sharks igen?
LÆS OGSÅ: Nicklas Jensen lyner igen i KHL: Nedlagde hovedstadsklubben

