Bødker får endnu en konkurrent: Russer trades til Ottawa

Konkurrencesituationen blev ikke just nemmere for Mikkel Bødker i Ottawa Senators.
Af Thomas NielsenSent i går blev der rapporteret om et trade i NHL.
New York Rangers fik ikke det ønskede udbytte ud af russeren Vladislav Namestnikov, og derfor fandt de i går en klub, som ville aftage ham og det meste af hans løncheck.
Det ville Ottawa Senators, og derfor får Mikkel Bødker endnu en angriber at kæmpe med og mod i jagten på spilletid.
Den 26-årige russer leverede 31 point i 78 kampe for Rangers i sidste sæson, men gik pointløs fra denne sæsons første to optrædener.
Den anden vej sender Ottawa Senators et draftvalg i fjerde runde i 2021 samt AHL-backen Nick Ebert.
Namestnikov har en årlig løn på fire millioner dollars, men som en del af handlen betaler Rangers fortsat 750.000 af denne.
LÆS OGSÅ: NHL: Andersen og Maple Leafs taber til de forsvarende mestre
LÆS OGSÅ: NHL: Bjorkstrand scorer og assisterer i første Blue Jackets sejr

