De seneste fem sæsoner: Kun tre overgår Frederik Andersen

Toronto Maple Leafs-stjernen Frederik Andersen er med helt i top hvad angår NHL-sejre henover de seneste fem sæsoner.
Af Thomas Nielsen164 gange har Frederik Andersen strukket armene i vejret og jublet over en sejr i NHL med den store midtjyde mellem stængerne.
Det placerer ham på en fornem fjerdeplads i det skarpe selskab blandt verdens allerbedste målmænd.
Braden Holtby (Washington Capitals) topper listen med 197 sejre, og han har således en stor føring ned til nummer to, der er Pekka Rinne (Nashville Predators) med 178.
Devan Dubnyk (Minnesota Wild) med 174 og Tuukka Rask (Boston Bruins) med 163 sejre er brødet i sandwichen rundt om Frederik Andersen på fjerdepladsen.
Andersens sejre er kommet i land for både Anaheim Ducks og de seneste tre sæsoner for storholdet Toronto Maple Leafs.
Over the past five seasons, these goaltenders have racked up a lot of wins. 😳 pic.twitter.com/buDiAvAhWE
— NHL (@NHL) August 19, 2019

