Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Ehlers' første undertalsmål - men fortsat langt til dansk undertalskonge

Foto af Detroit Red Wings

Nikolaj Ehlers spillede endnu en brandkamp i nat i NHL og scorede blandt andet karrierens første undertalsmål.

Af

Sæsonmål nummer 17 og atter 'first star' i en endnu en fremragende indsats.

Nikolaj Ehlers har haft en fantastisk første halvdel af NHL-grundspillet, og nattens træffer var sågar karrierens første i undertal.

Den bedrift er Winnipeg Jets-angriberen den femte dansker til at begå.

Mikkel Bødker har også scoret et enkelt undertalsmål, Jannik Hansen har en håndfuld og Lars Eller er oppe på hele syv af slagsen.

Men de har dog alle langt op til den danske undertalskonge.

Frans Nielsen har banket hele 20 undertalsmål ind i sin fantastiske NHL-karriere, og umiddelbart bliver han svær at fange på dén liste.

Flest i hele historien har selveste Wayne Gretzky. Ishockeylegenden over alle har sat 73 af sine rekordmange NHL-mål i undertal.

Blandt fortsat aktive er Frans Nielsen ikke langt fra førstepladsen. Boston Bruins-profilen Brad Marchand står noteret for 26 - altså seks flere end den danske verdensstjerne.

Flest danske undertalsmål i NHL
1. Frans Nielsen - 20
2. Lars Eller - 7
3. Jannik Hansen - 5
4. Mikkel Bødker, Nikolaj Ehlers - 1

LÆS OGSÅ: NHL: Nikolaj Ehlers "first star" i nattens kamp mod Canadiens