Ehlers scorede for fjerde kamp i træk: Jets tabte 0,5 sekund før tid
Nikolaj Ehlers udlignede til 2-2 i tredje periode, men Winnipeg Jets tabte 3-4 til Edmonton Oilers.
Af Emil Mozart HansenNikolaj Ehlers er brandvarm på den kolde is for tiden. I nat scorede danskeren for fjerde kamp i træk.
Med seks minutter tilbage af tredje periode udlignede Nikolaj Ehlers til 2-2, da han stod det helt rette sted foran mål.
Paul Statsny hentede pucken ved banden, hvorefter han kiggede op, sendte pucken ind til Nikolaj Ehlers, der hamrede den i mål.
Winnipeg Jets tabte dog kampen 3-4. Leon Draisaitl scorede for Edmonton Oilers med blot 0,5 sekund tilbage.
Det blev derfor ikke til point for Winnipeg Jets, men Nikolaj Ehlers fortsatte sin flotte målstime.
Den danske forward er nu oppe på fire mål og tre målgivende afleveringer i denne sæson.
Winnipeg Jets - Edmonton Oilers:
10.41: 1-0 Adam Lowry
20.21: 1-1 Ryan Nugent-Hopkins
34.18: 1-2 Kyle Turris
53.54: 2-2 Nikolaj Ehlers
55.07: 3-2 Blake Wheeler
56.55: 3-3 Kailer Yamamoto
59.59: 3-4 Leon Draisaitl
Se highlights fra opgøret her: