FLOT GESTUS: NHL-keeper betaler personalets løn under Corona-pause
Sergej Bobrovsky betaler til staben i Florida Panthers.
Af Mikkel KøhlerNHL er lukket ned på ubestemt tid grundet Corona-virus og det giver udfordringer for rigtig mange omkring klubberne. Blandt andet det hal-personale, der arbejder på kampdage.
I Florida Panthers ønsker keeper Sergej Bobrovsky dog, at alle, som normalt får penge i forbindelse med Floridas kampe, fortsat skal have det. Ingen i BB&T Center, som hjemmebanen hedder, skal lide nød.
Derfor her målmanden givet Panthers 100.000 Dollar, 672.000 danske kroner, som klubben kan give halpersonalet mens der ikke spilles.
Resten af Panthers-truppen har fulgt trop og lagt samlet set samme beløb, således der i alt er 200.000 Dollar til lønninger. Flot gestus!
Andre klubber i NHL har bebuddet, at de fortsætter med at betale al halpersonale under pausen. De klubber, som gør det er Pittsburgh Penguins, Detroit Red Wings, New Jersey Devils og San Jose Sharks.
LÆS OGSÅ: Tidligere ligaprofil slutter: Ikke mere finsk magi i målet
LÆS OGSÅ: NÆSTE SÆSON: Herning sikrer både træneren og kaptajnen