Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

TIDLIGT BUD: Disse bliver klubbernes topscorere

Foto af DIU

Metal Liga-trupperne står skarpt til et langt grundspil. Hvem kommer til at stikke ud?

Af

Træningskampene er godt i gang, og forude venter sæsonpremieren og i alt 48 grundspilskampe.

Det giver en masse istid at udfolde sig på for de respektive Metal Liga-trupper, hvor vi har kigget nærmere på, hvem der bruger denne bedst i forhold til pointproduktion.

Herunder følger et internt topscorerbud fra hver af ni de mandskaber.

AALBORG PIRATES
Stærke danske og udenlandske bud, og hvad med ham Kabanov? Vi tror alligevel på Thomas Spelling, der lader til at boltre sig i det nye samarbejde med Felix Scheel - og som tidligere har flirtet med topscorerlisternes absolutte top.

ESBJERG ENERGY
I Vestjylland er de tættere på Nordamerika, end nogen anden Metal Liga-klub, og det bærer truppen præg af med hele syv amerikanere/canadiere. Grayson Downing er umiddelbart bedste bud blandt flere efter flotte AHL-sæsoner. Med mindre Zach Pochiros målnæse overtrumfer.

FREDERIKSHAVN WHITE HAWKS
Farvel til rigtigt stærke folk, men ligeledes goddag til tilsvarende - og et gensyn med Alexander Bumagin. Rent pointmæssigt skyder vi dog på, at canadiske Dane Fox, der kommer direkte fra DEL, bomber sig op i ligaens absolutte top. Godt hjulpet på vej af brølstærke Bumagin.

HERLEV EAGLES
I sidste sæson var førstekæden i top af hele ligaen - nu er kun Brett Thompson tilbage. Med en mere fri rolle på wingen kunne det forløse yderligere offensiv fra canadieren, som er topscorerbuddet lige nu. Riekkinen og Rollin Carlsson er udset vitale centerroller på et relativt smalt mandskab, og det kan koste på deres pointproduktion.

HERNING BLUE FOX
Mark MacMillan og Lasse Lassen blev desværre alvorligt handicappet med deres uheldige skader, men i forvejen var erfarne Brodie Dupont forhåndsfavoritten. Flot pointhøst i AHL, DEL, ECHL og EBEL - så kan man også i Metal Ligaen. Sluggeren Morten Poulsen kunne også genfinde sit høje niveau og skovle en masse point ind.

ODENSE BULLDOGS
I sidste sæson var fynboerne langt væk på topscorerlisten, og nu er også Søren Nielsen rejst videre. Til gengæld er spændende Riley Bourbonnais hentet ind, og den canadiske center bliver umiddelbart the go-to-guy i Bulldogs-offensiven. Vedels kontrahug og måske en talentopblomstring er andre bud, men Bourbonnais ligner umiddelbart ligaens sikreste interne topscorer lige nu.

RUNGSTED SEIER CAPITAL
Med to skarptskydende angrebskæder, en canadisk og en rent svensk, lå mestrene højt på listerne i sidste sæson. Flere er skiftet ud, men der er fortsat rigeligt med bud - også til den samlede topscorertitel. Elegante Mattias Persson i 'svenskerkæden' eller en af de to nye amerikanere, Mario Lucia eller T.J. Moore, står umiddelbart øverst. Og hvad med målfarlige Rosenthal? Vi skyder på Lucia.

RØDOVRE MIGHTY BULLS
Brødrene Virtala står skrevet henover vestegnsklubbens transferaktivitet som de mest navnkundige tilgange. Har de fortsat benzin på tanken? Spilintelligensen er i hvert fald i den grad til stede. Et samarbejde med Matthias Asperup vil blive sjovt at overvære. Marko Virtala, tidligere Liiga-kaptajn, får vores tiltro.

SØNDERJYSKE
Der er fortsat markant nordamerikansk præg i det sønderjyske, hvor MacGregor Sharp ligner bedste topscorerkandidat - erfaringen, og for den sags skyld efternavnet, tyder også på en herre, der kan sætte point på tavlen. Skarpt forfulgt af Phil Lane, der kender vejen til målet.