Flyvende dansker: Andersen lige nu næstbedst i NHL

Danske Frederik Andersen står med den næsthøjeste redningsprocent i NHL i 5v5-spillet.
Af Mikkel Lund Køhler29-årige Frederik Andersen har gang i sin hidtil flotteste sæson i NHL. Den danske Toronto-keeper ligger således med den næsthøjeste redningsprocent i 5v5-spillet i hele ligaen.
Absolut imponerende!
Af de målmænd, der har stået mindst 20 grundspilskampe, har Andersen den næsthøjeste redningsprocent af alle - hele 93,5 procent af skuddene reddes af ''Freddy''.
Andersen er kun overgået af den svenske Islanders-keeper Robin Lehner, der redder 94 % af skuddene imod ham.
Andersen betegnes af de amerikanske og canadiske medier som en nøglefigur i Toronto - på lige fod med Reilly, Matthews og de andre.
Han står således noteret for hele 900 redninger i 5v5-spillet i denne sæson.
Lige bag Andersen på listen ligger Frans Nielsens holdkammerat i Detroit, Jimmy Howard, der står med 93,1 i redningsprocent.
Også medregnet både overtal og undertalssituationer er Freddy godt placeret. Her er han tredjebedst med en redningsprocent på 92,3.

