Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Fra flop til topscorer: Neal topper NHL

James Neal topper topscorerlisten med seks mål i tre kampe.

Af

Jublen var stor i Calgary, da det i løbet af sommeren lykkedes at trade James Neal til Edmonton Oilers for Milan Lucic.

Tradet, der skulle forsøge at ryste posen hos de to tidligere profiler, lykkedes også med at få den virkning. I hvert fald for James Neal og Edmonton Oilers.

James Neal skød sig for alvor ind som en profil, da han i 2011-2012 lavede 40 mål i 80 kampe. Siden har Neal dog haft svært ved at levere på samme niveau.

Sidste sæson blev det blot til syv mål i 63 kampe for Calgary Flames - en total han nu er tot på at slå allerede blot tre kampe inde i denne sæson.

Neal scorede hele fire mål i nattens opgør, hvor Edmonton Oilers slog New York Islanders med 5-2, hvor han især nød samarbejdet med tyske Leon Draisaitl og Connor McDavid.

Neals præstationer i sæsonens første kampe rejser spørgsmålet, om Edmonton Oilers endelig har fundet den legekammerat til Draisaitl og McDavid, der har manglet, for at Oilers kan få succes.

Imens Neal har succes i Edmonton, så har Milan Lucic endnu sit første point til gode for Calgary. Til gengæld topper Lucic ligaen over flest udvisningsminutter med 26 minutter efter blot tre kampe.