God stil, Crosby! Gav bil til lokal militærveteran
Verdensstjernen Sidney Crosby viste sig fra sin generøse side fredag.
Af Thomas NielsenI forbindelse med et arrangement fredag, hvor Pittsburgh Penguins tog imod lokale militærveteraner, viste Sidney Crosby stor gavmildhed.
NHL-mandskabet havde invitereret veteranerne på besøg som tak for deres store bidrag til landet, og viste dem rundt i faciliteterne på pingvinernes træningsanlæg, UPMC Lemieux Complex.
De fik lejlighed til at møde spillerne og alle fik udleveret egne Penguins-trøjer med deres respektive navne på ryggen.
Men for en af veteranerne var der endnu mere at hente.
Verdensstjernen Sidney Crosby forærede en bil af mærket Honda Passport Elite til en heldig veteran.
Bilen vandt canadieren ved den seneste All-Stars-kamp, hvor han blev kåret som MVP.
Så kan man da tale om at give tilbage til lokalsamfundet! God stil, Sidney...
Veterans Day, den årlige markering til fordel for militærveteranerne, afholdes på mandag.
LÆS OGSÅ: NHL's Global Series springer over Sverige i 2020 - Bjorkstrand skal til Finland
LÆS OGSÅ: NATTEN I NHL: Samtlige danskerhold i runden vandt
A TRUE ROLE MODEL: Pittsburgh #Penguins captain Sidney Crosby gave the car he won as part of his NHL All-Star Game MVP honors to a veteran as a salute to service this Veteran’s Day weekend. https://t.co/LuQdOXTplY #LetsGoPens #Veterans #VeteransDay pic.twitter.com/AGGiiTc95w
— KDKA (@KDKA) November 8, 2019