Bekræftet: Mathias Røndbjerg forlænger i Sverige
Mathias Røndbjerg forlænger aftalen i Kristianstad.
Af Mikkel KøhlerDen stærke back Mathias Røndbjerg har forlænget sin aftale i Kristianstads IK.
Det har klubben meldt officielt ud onsdag aften.
Den tidligere Rungsted-back, der vandt DM-guld i 2019, var ellers rygtet væk fra klubben, men har nu valgt at tage endnu en sæson i næstbedste svenske række.
Kristianstads IK var ellers truet af nedrykning fra HockeyAllsvenskan, men de aflyste slutspil samt annullerede op - og nedrykninger reddede klubben.
23-årige Røndbjerg spillede i den forgangne sæson 47 kampe og leverede fem point.
LÆS OGSÅ: 5 bud på næste sæsons danske målkonge
LÆS OGSÅ: Danmarks største ishockeyagent: Lønningerne kommer til at falde