NATTEN I NHL: Lars Eller sejrer over Frederik Andersen!
Hockeytinget.dk kaster lys over nattens kampe i NHL
Af Niklas HedehusNatten til fredag bød på skøn opvarmning til weekenden, med masser af god hockey! Blandt andet det fede danskeropgør - Toronto Maple Leafs mod Washington Capitals.
Toronto Maple Leafs og Frederik Andersen tog hjemme imod de forsvarende mestre fra hovedstaden, Washington Capitals.
Et opgør der både involverer to af topfavoritterne til at vinde Stanley Cuppen, men også et direkte møde mellem Frederik Andersen og Lars Eller.
Historien om danskerne i NHL bliver lysere og lysere.
Frans Nielsen er umulig at komme udenom, men både Frederik Andersen og Lars Eller har været helt fænomenale for deres respektive hold. Frederik Andersen er en rendyrket sprællemand foran nettet for Leafs, og Lars Eller scorede minsandten det afgørende mål der gav Caps deres første Stanley Cup sejr.
I dette rivalopgør var det dog Lars Eller og co. der var stærkest. Første periode endte målløst, hvorimod anden periode var en anelse mere underholdende. Caps vinder perioden 2-0. Tredje periode gik bedre for Leafs der tager en 2-1 sejr.
Lars Eller blev noteret for to flotte assists, ét hit og knap sytten minutter på isen! Formidabel aften for danskeren.
Den anden dansker i opgøret - Frederik Andersen - havde en mindre god dag på kontoret.
Målredningsprocenten lå lige under 90% med 25 redninger ud af 28 skud. Normalt plejer danskerens niveau at være en tand højere.
Slutresultat: 3-2 til Washington Capitals
Slutresultat: 3-2 til Washington Capitals
Mikkel Bødker og Ottawa Senators var på besøg i New York hos New Jersey Devils.
Begge hold ligger på en lidt "fesen" sidsteplads i deres respektive divisioner. Senators var med Erik Karlsson afgangen ikke spået nogen stor sæson.
Stadigvæk har holdet profiler, og en sidsteplads i divisionen kan hverken være målet, eller være særligt tilfredsstillende.
Devils signede forrige år førsterundevalget Nico Hischier, som har haft to meget flotte sæsoner. Men den unge schweizer er altså ikke nok til at løfte Devils holdet til særligt imponerende højder.
Altså har der natten til fredag været tale om et regulær bundopgør.
Devils viste formidabel styrke og lukkede fuldstændig ned for deres canadiske modstander.
Første periode vinder Devils 2-0 og ligeså i anden periode.
Tredje periode endte målløst, og Devils reservekeeper Cory Schneider kan dermed glæde sig over et flot shutout.
Mikkel Bødker gjorde ikke det store væsen af sig og blev noteret for blot to skud på mål og lidt over 15 minutter på isen.
Slutresultat: 4-0 til New Jersey Devils
Nederst på siden kan du se generelle resultater fra ligaen, samt vores opdaterede livescore med conference og divisionstabeller samt et overblik over hvem der i øjeblikket står til at skulle deltage i turneringen om Stanley Cup trofæet.