Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Nervøs Bødker: - Det er en trist verden uden sport

To bekræftede coronasmittede hos Ottawa Senators skaber også nervøsitet hos NHL-stjernen.

Af

Mikkel Bødker har haft en omtumlet sæson hos Ottawa Senators, og den seneste tid har ikke just hjulpet.

Efter en road trip til den amerikanske vestkyst, hvor 52 personer var med for holdet, er to af danskerens kolleger bekræftet smittede med coronavirussen.

Yderligere seks har udvist symptomer, og det skaber naturligvis nervøsitet hos angriberen.

LÆS OGSÅ: NHL: Danskerklub med endnu en coronasmittet - flere udviser symptomer

- Jeg har snakket med vores holdlæge, der sagde, at hvis min kone eller jeg havde symptomer på coronavirus, så var vi smittet. Det har vi heldigvis ikke. Men jeg er da alligevel nervøs for, om jeg er smittet. Det skulle da være mærkeligt, hvis ikke jeg var nervøs, siger Mikkel Bødker til DR.

NHL-sæsonen er suspenderet på ubestemt tid, og lige nu er det meste - som stort set alle andre steder i verden - helt og aldeles usikkert.

- Hvis vi kunne spille, ville jeg gerne spille ishockey. Så glemmer jeg alle de ting, der foregår rundt omkring i verden. Det er selvfølgelig kun sagt ud fra min egen, egoistiske tankegang. Og det er selvfølgelig det rigtige at lægge al ting til side lige nu, så alle mennesker kommer så godt i gennem det her, som det er muligt, siger han og fortsætter.

- Lige nu er det bare en meget trist situation for alle, der er berørt af coronavirus. Lige som jeg også synes, det er en meget trist verden uden sport, fortæller han videre til DR.

De to bekræftede Ottawa Senators-tilfælde med coronasmitte er umiddelbart de eneste i NHL indtil nu.

LÆS OGSÅ: Ingen særskilt hjælpepakke: Minister afviser svensk eksempel

LÆS OGSÅ: Jens Nielsen vil gerne være cheftræner igen