NHL: Frederik Andersen står stærk kamp i nyt Maple Leafs nederlag
Frederik Andersen og Toronto Maple Leafs tabte natten til torsdag anden kamp i træk. Men Freddy var stærk foran nettet!
Af Niklas HedehusNatten til torsdag tog Toronto Maple Leafs fra Western Conference imod det unge tophold fra Eastern Conference, Colorado Avalanche.
Begge hold anses som stærke slutspilsdeltagere, og for Freddy og co. er der kun én ting for øje - Stanley Cup trofæet!
Med en sejr ville Leafs bringe sig i playoff-position, men desværre var Nathan McKinnon og co. for stærke for Leafs.
Første periode var en statistisk nullert, da der hverken kom scoringer eller udvisninger.
Anden periode endte 1-1, og i tredje periode trak Avalanche fra land og vandt periode med 0-2.
Frederik Andersen tog 27 ud af 29 målforsøg, og bliver dermed registeret med en målredningsprocent på 93.10%. Den flotte indsats gav ham også kampens "second star"!
For sæsonen er Freddy noteret for 91.76% og holder dermed sit vanlige niveau på mellem 91.00 og 92.00%.
Næste kamp for Maple Leafs bliver mod de forsvarende mestre fra St. Louis Blues, kl. 01.00 natten til søndag.
Slutresultat: 1-3 til Colorado Avalanche.