NHL: Magiske Ehlers blev "first star" i vigtig Jets-sejr
Ehlers spillede en formidabel kamp da han natten til tirsdag bragte Jets ét skridt nærmere slutspillet.
Af Niklas HedehusCoronavirussen har endnu ikke ledt til de store restriktioner i verdens bedste hockeyliga, og natten til tirsdag tog Ehlers og Jets imod Arizona Coyotes. Begge hold kæmper med om de sidste pladser (wild cards i western conference) til slutspillet.
Første periode faldt ud til Coyotes fordel, og det Phoenix-baserede hold vandt perioden 0-2.
Anden periode stod i Ehlers tegn, der scorede et flot breakaway-mål allerede efter godt og vel to minutter. I slutningen af perioden assisterede Ehlers til Tucker Poolmans scoring til 2-0.
Tredje og sidste periode vandt Jets ligeledes 2-0. Endnu en gang diskede Ehlers op med en assist. Ehlers blev således for kampen noteret for ét mål, to assists, to skud på mål og knap 12 minutter på isen.
Danskeren blev fortjent kåret til kampens bedste spiller.
Jets har for sæsonen 78 point i 70 kampe, og ligger aktuelt til en slutspilsplads.
Slutresultat: 4-2 til Winnipeg Jets.