Oliver Bjorkstrand scorer og assisterer i Blue Jackets-sejr

Oliver Bjorkstrand scorede og lagde op til et mål, da Colombus Blue Jackets vandt 4-3.
Af Emil Mozart HansenNatten til fredag dansk tid var Oliver Bjorkstrand tilbage på måltavlen for Columbus Blue Jackets.
På hjemmebane besejrede de Dallas Stars, der var i Stanley Cup-finalen i sidste sæson.
Danske Oliver Bjorkstrand scorede til 1-0 fra en nærmest umulig vinkel.
Ved baglinjen sendte han pucken mod mål med et trækskud. Skuddet havde masser af fart og sad lige præcis der, hvor Anton Khudobin ikke havde lukket ordentligt af.
I tredje periode fik Oliver Bjorkstrand fat i pucken efter en faceoff. Herefter skøjtede han til baglinjen og sendte pucken fladt ind foran mål, hvor Cam Atkinson stod det helt rette sted og sendte pucken i mål.
Med sejren er Columbus Blue Jackets nu oppe på 13 point efter 12 kampe. De rykker samtidig op på andenpladsen i Central Division.
Oliver Bjorkstrand har nu leveret 10 point i 12 kampe. Fire mål og seks assist.

