Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

På måltavlen igen: Nikolaj Ehlers var manden bag komfortabel Jets-sejr

Foto af NHL.com

Nikolaj Ehlers scorede og assisterede, da Winnipeg Jets natten til fredag slog Ottawa Senators 4-1.

Af

Winnipeg Jets fik natten til fredag deres anden sejr i træk, da de igen besejrede Ottawa Senators.

Denne gang skulle kampen dog ikke afgøres i overtid, da Winnipeg Jets-offensiven havde sikret en komfortabel føring.

Det skyldes ikke mindst en storspillende Nikolaj Ehlers, der for anden kamp i træk kom på måltavlen. 

Forleden blev han overtidshelt, men natten til fredag var det danskeren, der stod for kampens første scoring.

Nikolaj Ehlers mål til 1-0 blev startskuddet for Winnipeg Jets, der var markant skarpere end Ottawa Senators i den offensive zone.

Danskeren fik også en assist på kontoen, da Mark Scheifele gjorde det til 2-0 i anden periode.

Den periode bød på yderligere to scoringer. Adam Lowry sendte pucken i nettet til 3-0, hvorefter Blake Wheeler sikrede sejren med en scoring til 4-0.

Ottawa Senators reducerede til 4-1 i slutminutterne.

Nikolaj Ehlers blev efter kampen kåret til 3rd star.

Du kan se highlights fra opgøret lige her: