ST. LOUIS BLUES VANDT STANLEY CUP I MORGES
St. Louis vandt den syvende og afgørende kamp i finaleserien og skriver historie med klubbens første Stanley Cup-titel.
Af RitzauI den syvende og afgørende kamp i finaleserien i ishockeyligaen NHL vandt Blues 4-1 over Boston Bruins i Boston.
Blues har været i finalen tre gange før i klubbens første tre leveår, 1968, 1969 og 1970, men har tabt alle tre gange.
49 år efter seneste finale er det nu lykkedes for Blues.
Udebaneholdet kom foran 2-0 i første periode, og lukkede kampen af i tredje periode med to mål af Brayden Schenn og Zach Stanford.
Canadiske Ryan O'Reilly og Alex Pietrangelo stod for Blues' første to mål. Det var O'Reillys ottende mål i slutspillet.
O'Reilly lavede også en assist i kampen og dermed nåede centeren op på 23 point i hele slutspillet, hvilket er rekord for Blues-spillere.
/ritzau/