Utrolige Frederik Andersen: Historiens hurtigste europæer med 200 sejre

Frederik Andersen blev i nat den fjerdehurtigste målmand til at vinde 200 NHL-kampe - og den hurtigste europæer.
Af RedaktionenIngen over og ingen ved siden af Frederik Andersen blandt alle historiens europæiske ishockeymålmænd.
Svenskere, finner, russere, tjekker, slovakker. Alle kommer til kort i den statistiske milepæl, Andersen i nat blev den hurtigste europæer til at nå: 200 sejre i National Hockey League.
Med Frederik Andersen på mål vandt Toronto 4-1 i Edmonton, og Andersen reddede 36 skud og noterede en redningsprocent på 97,3.
Det var Andersens sejr nummer 200 i 344 spillede kampe.
Kun tre målmænd har vundet 200 kampe hurtigere end Frederik Andersen:
Ken Dryden, som brugte 309 kampe som historiens hurtigste. Brayden Holtby brugte 319 kampe, og Jacques Plante brugte 340 kampe.
Men en helt utrolig statistik, at Frederik Andersen er den hurtigste europæer til at nå 200 sejre, med tanke på, hvor mange dygtige europæiske målmænd, der har opnået stor status i NHL.
I februar blev Frederik Andersen den hurtigste Toronto Maple Leafs-målmand i historien til at nå 100 sejre for Leafs. Det tog ham kun 177 kampe.

