Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Dansk OL-kvalifikation går igennem Norge

Norge, Sydkorea og en endnu ukendt modstander ligner forhindringerne mod en dansk OL-kvalifikation.

Af

De seneste forsøg er endt med nogle af de mest smertefulde nederlag i nyere dansk ishockeyhistorie, men nu ligger der igen en fornuftig mulighed for dansk OL-kvalifikation.

Forud for Vinter-OL i Beijing i 2022 skal Danmark igennem kvalifikation, for at nå igennem nåleøjet blandt de 12 deltagende hold.

Den vej blev måske en anelse mere i dansk favør, da Letland i dag besejrede Norge og dermed overhalede nordmændene på verdensranglisten.

Det betyder umiddelbart norsk værtsskab, i stedet for lettisk, af den kvalifikationsturnering med dansk deltagelse, som kaster én af de ledige OL-pladser af sig.

Sydkorea, der ligger til at blive verdens nummer 17 og lige nu hjemmehørende i B-gruppen, bliver tredje hold i turneringen, mens fjerde og sidste hold, det lavest rangerede, skal igennem en præ-kvalifikation - umiddelbart bestående af Slovenien (18), Japan (23), Litauen (24) og endnu et kvalifikationshold.

Det skal bemærkes, at puljerne ikke er bekræftet af IIHF og at placeringerne på verdensranglisten er med forbehold. Mere information vil formentlig falde endeligt på plads i forbindelse med den kommende weekends kongres i Bratislava.

OL-kvalifikationen forud for Beijing 2022 er programsat til først i august næste år, og dermed ventes NHL-spillere igen at kunne deltage.