47 år er ingen alder: Jaromir Jagr gjorde comeback i Tjekkiet
Foto af Rytíři Kladno
I fredags fyldte han 47 år, men Jaromir Jagr har ingen planer om at lægge skøjterne på hylden. I går gjorde han comeback.
Af Thomas NielsenOrdet 'legende' bliver ofte brugt i flæng, men er der en ishockeysammenhæng, hvor ordet er helt velvagt, så er det i forbindelse med Jaromir Jagr.
Den nu 47-årige tjekke er fortsat i vigør på isen, og i går gjorde han et opsigtsvækkende comeback efter et skadesfravær på et års tid.
Det gjorde han i den næstbedste tjekkiske række for Rytiri Kladno - klubben fra hans fødeby, som han ejer 70% af.
Holdet vandt i øvrigt 2-0 ude mod Havirov. Jagr kom ikke på pointtavlen - ej heller en anden gammel NHL-kending i form af landsmanden Tomas Plekanec, der spillede center i Jagrs kæde.
NHL-legenden Jagr spillede så sent som i sidste sæson 22 kampe for Calgary Flames.