Allsvenskan: Mageløse Meyer fortsætter topscorertogt
Nicolai Meyers pointkonto blev yderligere polstret med to assister i Södertälje-sejr fredag.
Af Thomas NielsenSödertälje har kurs mod Allsvenskan-slutspillet med sejr over topholdet Oskarshamn fredag.
Stockholm-klubben vandt 2-1, og det var igen Nicolai Meyer-kæden, der trak overskrifter. Frederikshavneren havde en stav med i begge scoringer, og dermed er topscorertitlen efterhånden hjemme. Imponerende!
Blot to runder resterer, og med 62 point fører Meyer med otte point ned til kædekammeraten Sebastian Dyk, der i øvrigt scorede begge aftenens mål, på andenpladsen.
George Sørensen måtte atter se til fra bænken.
Hos Malmö-klubben med danskerkvartetten, IK Pantern, blev fredagen også god. En sikker 3-0-sejr ude hos Vita Hästen, med en Nick Olesen-assist undervejs, bringer dem så godt som i sikkerhed i bundstriden.
Mathias From var i fjerdekæden hos AIK, der sejrede og dermed konsoliderede førstepladsen. Stefan Lassen (Almtuna) og Lucas Andersen (Karlskrona) henholdsvis overtidssejrede og tabte med deres respektive hold.