Dansk hæder: Topscorer Meyer på årets hold i Allsvenskan
Hockeysverige.se har sat All-Star-holdet for grundspillet i Allsvenskan. Nicolai Meyer kunne de ikke komme udenom.
Af Thomas NielsenHan blev suveræn topscorer i Allsvenskan, og har trukket stor interesse fra en række SHL-klubber, som må stå i kø for at sikre underskriften.
Frederikshavneren Nicolai Meyer har haft en prægtig sæson hos Stockholm-klubben Södertälje, selvom holdet missede slutspillet.
Han kan dog glæde sig over personlig succes og hæder. Hockeysverige.se har sat deres All-Star-kæde for grundspillet, med hjælp fra C More-eksperten Harald Lückner.
Han giver Meyer - og kædekammeraten Sebastian Dyk - der ligeledes har fundet vej, følgende ord med på vejen:
- Dyk og Meyer har haft en fremragende sæson. De producerer mål og point i stort set hver kamp og de bare Södertälje på deres skuldre. Der har sjældent være sådanne "snipers" i Allsvenskan. Det skulle da lige være Conny Strömberg, men det var i powerplay, at han lavede sine point. På trods af det pres, som de har på sig, så leverer de. Som sagt er det mange, mange år siden, at vi har haft to så udprægede pointmaskiner i denne række, lyder det.
All-Star-holdet for Allsvenskans grundspil
Målmand: Samuel Ersson, Västerås
Back: Johan Larsson, AIK
Back: Tobias Enström, Modo
Angriber: Sebastian Dyk, Södertälje
Angriber: Tony Mårtensson, Almtuna
Angriber: Nicolai Meyer, Södertälje
LÆS OGSÅ: