OFFICIELT: Odense Bulldogs henter Marcus Pedersen og Lukas Bach Nielsen
Odense Bulldogs har præsenteret to ny tilgange.
Af Emil Mozart HansenOdense Bulldogs opruster til den kommende sæson.
Danskerduoen Marcus Pedersen og Lukas Bach Nielsen hentes ind.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
De to unge talenter har skrevet under på en aftale til sommeren 2022
De to forwards skal bidrage med deres offensive kvaliteter og sikre en bredere trup i den kommende sæson.
21-årige Lukas Bach Nielsen skiftede Aalborg Pirates ud til fordel for Odense Bulldogs i slutningen af februar måned i indeværende sæson.
Der blev det til fem kampe med et enkelt mål til følge inden, at sæsonen gik på hæld.
I denne periode havde begge parter mulighed for at se hinanden an og resultatet heraf er nu en kontraktforlængelse med forwarden for den kommende sæson.
Lukas Bach Nielsen har haft sin hockeyopvækst i den schweiziske klub EV Zug, hvor han spillede frem til 2020 inden han skiftede til SC Langenthal og sidenhen Aalborg Pirates.
Lukas Bach Nielsen har desuden været repræsenteret på samtlige af de danske ungdomslandshold.
Marcus Pedersen er en talentfuld forward på 22 år med et fortsat stort udviklingspotentiale.
Marcus Pedersen har spillet størstedelen af sin karriere i Frederikshavn, hvor han i sin ungdom blev anset som et stort talent i klubben.
Efter 125 kampe for Frederikshavn White Hawks skiftede han i 2019 de nordjyske høge ud med Aalborg Pirates, hvor antallet af kampe for Marcus Pedersen dog blev begrænset af en skade og eksterne faktorer.
Marcus Pedersen er nu igen fit-for-fight og klar til at gøre entré på sin nye hjemmebane hos Odense Bulldogs og comeback i Metal Ligaen