Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Stor check til ungdomsarbejdet i Frederikshavn

Foto af DIU

FIK's Støtteforening kunne fornylig overrække en check på 50.000 kroner til ungdomsarbejdet i Frederikshavn.

Af

Unge ishockeyspillere i Frederikshavn og omegn fik fornylig en anseelig økonomisk håndsrækning fra FIK's Støtteforening.

Pengene er tilvejebragt via bingospil i Bingohallen i Hobrogade, og checken på de 50.000 kroner blev overrakt i forbindelse med Frederikshavn White Hawks sidste grundspilskamp.

- FIK’s Støtteforening har igennem en lang årrække været en loyal sponsor i FIK, og vi er meget taknemmelige for endnu engang at kunne modtage en flot check. Det er virkelig et flot beløb, som Støtteforeningen har doneret til os, og samtidig er det er en enorm vigtig brik i det ungdomsarbejde, der udføres i FIK, siger næstformand i Frederikshavn Ishockey Klub, Søren S. Sørensen, ifølge Kanal Frederikshavn.

Herligt med ildsjæle og gode kræfter, der kan hjælpe flere talenter á la Meyer, Blichfeld og Søndergaard på vej.