Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Allsvenskan: Stefan Lassen og Almtuna rykkede ud

Foto af JOHNNY ANDERSSON, ALMTUNA IS

Stort gys søndag aften i Allsvenskan, hvor Almtuna må konstatere en bitter nedrykning.

Af

Nedrykningsspillet i Allsvenskan, med rækkens to dårligste samt fire hold fra Division 1, kunne ikke have været skrevet meget bedre hvad angår spænding.

To Allsvenskan-pladser til de øverstplacerede efter en alle-mod-alle-serie ude og hjemme var på højkant, og på sidstedagen spillede Almtuna og Kristianstads om den allersidste i direkte duel: Vinderen fik pladsen.

Almtuna, med den mangeårige VM-back Stefan Lassen i tredjekæden, havde hjemmebane mod Division 1-holdet, der havde Robin Sterner, tidligere Odense Bulldogs-center, og tre tidligere Hvidovre-spillere - Erik Lundblad, Oliver Olsson og Tobia Dyk - i opstillingen.

Efter 1-1 i ordinær tid måtte kampen i overtid, og efter knap fem minutters spil havde netop Sterner del i opspillet til William Pethrus, som afgjorde sagerne med sit 1-2-mål.

Og sikrede dermed oprykning til Allsvenskan efter mange sæsoner på lavere niveau.

I forvejen havde Vita Hästen sikret sig en ny sæson på næstbedste svenske niveau. Stefan Lassen og Almtuna må en tur ned på næste hylde.