Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Dansk ECHL-drøm lever endnu: - Jeg kommer tilbage!

Foto af Jan Korsgaard

23-årige Jacob Böll tror fuldt og fast på, at ECHL-chancen nok skal komme i denne sæson.

Af

Efter et år i svensk ishockey er den tidligere Rødovre Mighty Bulls-back, Jacob Böll, draget over Atlanterhavet i jagt på en chance i ECHL.

Han deltog på Wichita Thunders training camp i håbet om en plads på deres hold i ECHL.

- Det var en fantastisk følelse og en ære at få lov at være en del af deres training camp og få lov til at træne og konkurrere med spillere, som er draftet, har NHL kontrakter og har mange sæsoners rutine i ECHL, fortæller Jacob Böll om de nordamerikanske oplevelser overfor Hockeytinget.dk.

ECHL-drømmen blev imidlertid ikke indfriet i første omgang for den store back, der med sine 195 centimeter fylder godt op i landskabet.

- Desværre blev jeg sorteret fra, men efter en snak med træner Bruce Ramsay, som var positivt overrasket over min indsats og hvad jeg kan på isen, blev jeg gjort opmærksom på, hvad jeg mangler for at kunne få en kontrakt, og at jeg sagtens kan kæmpe mig tilbage og eventuelt blive kaldt op på holdet igen i løbet af sæsonen, forklarer han.

Nu fortsætter den danske back i stedet i Evansville i SPHL, en liga på et niveau under ECHL, hvor han skal arbejde med finjusteringer i sit spil i håbet om en ny ECHL-chance.

- Jeg kommer tilbage til ECHL, lyder det bestemt og målrettet fra Böll.

23-årige Böll spillede 73 kampe i Metal Ligaen, inden turen i sidste sæson gik til Helsingborg i den svenske Division 1.

LÆS OGSÅ: Dansk back og tidligere Herlev-keeper fritstillet i ECHL

LÆS OGSÅ: Dansk back skifter Sverige ud med spændende ECHL-tryout