Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

EUROPA RUNDT: Dansk undertalsmål i Skotland

Det kneb med pointscoringen for de mange danskere i hockey-Europa søndag.

Af

Det var naturligvis ikke kun i Metal Ligaen, at der i går blev spillet søndagshockey.

Rundt i hele Europa var der action, og der var en lang række danske udlandsproffer i kamp.

Vi har allerede berørt Nicklas Jensens matchvindermål i KHL, hvor også Peter Regin var i kamp for Jokerit, så vi rejser hurtigt videre.

I den tyske DEL var to danskere i aktion, mens Sebastian Dahm var målmandsreserve for storkubben Eisbären Berlin og Mads Christensen fortsat skadet i München.

Nicholas B. Jensen var med til at vinde 5-1 med Düsseldorf, mens Phillip Bruggisser var med i konkurstruede Krefelds 4-1-nederlag ude mod Fischtown Pinguins. Ingen af de to landsholdsbacker kom på pointtavlen.

I DEL2, den næstbedste række, tager vi en afstikker til en flok ikke-danskere. Den tidligere Metal Liga-trio, Knackstedt, Lamoureux og Mitchell, var igen toneangivende for Dresdner Eislöwen.

Tilsammen producerede de seks point i 5-2-sejren over Freiburg, der havde Cam Spiro blandt målscorerne.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Opdateret stilling og topscorerliste pr. 26/1

Videre til endnu et tysk-talende område. I den østrigsk-baserede EBEL var Patrick Bjorkstrand med i en snæver 2-1-sejr efter straffeslag for Villacher over topholdet Red Bull Salzburg.

Anderledes stod det til for Mathias Bau, der ikke var med for Dornbirn i nederlaget ude mod Graz.

Vi slutter i Skotland, hvor dagens største danske præstation fandt sted.

Rasmus Bjerrum er blandt profilerne for Glasgow Clan i den britiske liga, og han var igen stærkt kørende søndag.

En undertalsscoring blev fulgt op af yderligere en assist i skotternes 3-2-sejr over Fife. Bjerrum er nu på 31 point i 38 kampe i Glasgow.

LÆS OGSÅ: Klar tale fra Bulldogs-træner: - Jeg er 100 procent interesseret

LÆS OGSÅ: Hockeystjerner sørger over Kobe Bryants tragiske død