Første dansker? Rasmus Knudsen debuterede i Slovakiet
Den tidligere ligaback og guldvinder, Rasmus Knudsen, fik sine første minutter i Slovakiet i aftes.
Af Thomas NielsenDer var en dansker på holdkortet, da HK 95 Povazska Bystrica sæsondebuterede i den næstbedste slovakiske række i går aftes.
Midtjyden Rasmus Knudsen har spillet 174 danske ligakampe og vundet guld to gange med Herning Blue Fox, men nu afprøver han talentet ude i Europa.
I sidste sæson var han i Frankrig, og nu er turen altså gået til Slovakiet, hvor han spillede sin første kamp i går.
Det blev dog til et 0-3-nederlag på udebane mod Levice. Danske Knudsen var listet i førstekæden for HK 95 Povazska Bystrica.
Hockeytingets umiddelbare research åbenbarede ikke andre danskere, der har spillet for slovakiske hold igennem tiderne.
Holder det stik, så blev Rasmus Knudsen altså første dansker med dén bedrift på CV'et i går aftes.