Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

KHL: Hvor står Jokerit i den kommende sæson?

Danskerklubben satser finsk, og drømmer videre om Gagarin Cup

Af

Tager man en tur til Helsinki, kan man ikke undgå at snakken falder på hockey, og når du først er på det emne, er Jokerit det næste emne der dukker op.

I første omgang skal man være opmærksom på, om man taler med en der er for eller imod, at Jokerit har meldt sig ud af det finske ligasystem. Når alle disse praktikaliteter er på plads, så kan snakken lystigt flyde.

Forventningerne til det finske mandskab har alle dage været store i de 1000 søers land. Også efter skiftet til KHL. Der har bare ikke været succes nok, til at stå mål med forventningerne.

Slutspil har den stået på hvert år, men kun enten 1 eller 2 runder, så har det været ud igen.

Henover en årrække har Jokerit op til denne sæson, evnet at forynge spillertruppen. På en 5 årig periode er gennemsnitsalderen blevet formindsket med 3 år, og hvis man kigger nedover rosteren ser man også hvordan. Spillertruppen er over en bred kam delt op i helt unge, og mere erfarne. Spillere i mellemlejet 24-29 er der ikke så mange af, så det bliver spændende at se om det er vejen til succes.

Lad os se lidt på spillere ind og ud.

Væk er, som det er de fleste bekendt, Jesper Jensen Aabo, men udover ham er spillere som Ryan Zapolski (G), Geoff Platt (F), Sakari Manninen (F), Karl Stollery (D) og Pekka Jormakka (F) også forsvundet. Gode og solide KHL-spillere, med rimelig produktion, men også 3 spillere som ikke er finske.

Ind til Hartwall Arena er til gengæld kommet en samling KHL-erfarne finske spillere, blandt dem alternate captains for verdensmestrene Mikko Lehtonen og Veli-Matti Savinainen. Læg dertil bundrutinerede Antti Niemi mellem stængerne, som en væsentlig tilføjelse til en relativt skidt målmandsgruppe.

Tre danskere er der stadig i truppen, nemlig kaptajn Peter Regin, Nicklas Jensen og Oliver Lauridsen. De to førstnævnte håber nok især på at kunne forblive skadesfrie, og dermed være bannerfører i en finsk klub, som drømmer og drømmer, og som med Finlands VM-guld in mente, måske endelig får drømmen til at gå i opfyldelse. Nemlig at hæve Gagarin Cuppen anno 2019/20 over hovederne.