Mål og assist: Niklas Andersen leverede varen i Bremerhaven-nederlag

Niklas Andersen scorede og lagde op til et mål, da Bremerhaven tabte sæsondebuten mod Eisbaren Berlin.
Af Emil Mozart HansenFredag aften tabte Bremerhaven 3-2 til Eisbaren Berlin i sæsonens første spillerunde i den tyske liga.
Deutsche Eishockey Liga er endelig startet efter længere tids overvejelser, om denne sæson skulle aflyses.
Fredag aften blev sæsonen skudt igang og her var danskerne Niklas Andersen og Anders Krogsgaard i aktion for Bremerhaven.
De to danskere har længe ventet på at få debut i den tyske liga, hvilket blev en realitet fredag aften.
Niklas Andersen viste storspil og var med i kampens første scoring, hvor han lagde op til canadiske Carson McMillan, der udlignede til 1-1 i powerplay.
Eisbaren Berlin var dog for stærke og bragte sig foran 3-1, inden Niklas Andersen sendte pucken i nettet og reducerede til kampens slutresultat.
Trods nederlaget, så var det en glimrende debut i den tyske liga for Niklas Andersen, der skiftede til det tyske fra Esbjerg Energy i sommers.
Det samme gjorde Anders Krogsgaard - det var dog fra Aalborg Pirates. Han var placeret i tredjekæden, hvor han fik en fin mængde spilletid.

