Nicklas Jensen blev skadet i tackling - spillede alligevel videre
![](/media/2110/nicklasjensen_jankorsgaard.jpg?anchor=center&mode=crop&width=755&height=515&rnd=132139172580000000)
VM-angriberen Nicklas Jensen fortæller nu detaljer om sin langvarige skade.
Af Thomas NielsenEfter en ellers flyvende sæsonstart var uheldet ude for skarptskydende Nicklas Jensen fornylig.
I en KHL-udekamp i Skt. Petersburg blev VM-angriberen skadet i en tackling, men det afholdt ham ikke fra at gennemføre kampen.
– Jeg blev ramt af en tackling. Jeg troede egentlig ikke selv, at det var så slemt, så jeg spillede videre. Men bagefter kampen fandt vi ud af, at der var brækket noget i min højre skulder fortæller han til Herning Folkeblad.
En tur under kniven fulgte, og nu er han i gang med en fire måneders skadespause, inden han igen vender tilbage på isen.
Nicklas Jensen var ellers startet flyvende med fire mål og tre assister i sine første seks kampe.
Lige nu er han hjemme i Herning, hvor han på søndag stiller op til autografer i forbindelse med barndomsklubbens hjemmekamp.
LÆS OGSÅ: UNDER KNIVEN: SKADET NICKLAS JENSEN UDE I LANG TID
![](/media/1803/hbflogo.png?anchor=center&mode=crop&width=755&height=515&rnd=132059294810000000)
![](/media/1168/skaermbillede-2019-01-24-kl-192126.png?anchor=center&mode=crop&width=755&height=515&rnd=131928313120000000)