Sprudlende danskere overstrålede Storms jubilæum
Frederik Storm spillede sin 400. kamp for Malmö Redhawks, men blev alligevel overstrålet.
Af Thomas NielsenDanskerkolonien Malmö Redhawks sejrede torsdag aften i SHL, og det var med markante danske aftryk.
Jesper Jensen og Nicolai Meyer var på forhånd sat sammen med den relativt nytilkomne finne, Matias Myttynen, og det forløb ganske godt.
Kæden stod for to scoringer i 5-3-sejren over Växjö. Med finnen som dobbelt skarpretter og med to assister til både Jensen og Meyer.
Jesper Jensen Aabo bidrog også med en assist, mens Frederik Storm og Matias Lassen gik pointløse fra isen. Unge Frederik Dichow havde tjansen som reservekeeper.
På forhånd blev Frederik Storm hyldet for sin Malmö-kamp nummer 400.
Et imponerende jubilæum af den mangefoldige VM-angriber.
En anden SHL-dansker, Markus Lauridsen hos HV71, kunne også juble over en sejr. De vandt 4-3 efter overtid mod Djurgården.
Lauridsen noterede sig for en assist, mens den tidligere Odense-spiller, Anthony Camara, var på pletten med to af slagsen.
LÆS OGSÅ: NHL: Frans Nielsen laver sæsonens første point
LÆS OGSÅ: NHL: Bjorkstrand kåret som "first star" mod Nielsen og Detroit Red Wings
LÆS OGSÅ: NHL: Frederik Andersen og Maple Leafs vinder sikkert i første kamp uden Babcock