STOR ANERKENDELSE: Malmö-dansker stormer på ugens hold
Danskerklubben Malmö Redhawks har tabt et par hjemmekampe fornylig - men én stikker ud.
Af Thomas NielsenEt par ærgerlige hjemmekampe har bremset fremgangen hos danskerklubben Malmö Redhawks, der jagter en direkte slutspilsplads.
Men i angrebet har Stormen ikke lagt sig.
Den danske VM-profil, Frederik Storm, kører ufortrødent på hos den skånske storklub, og hjemmenederlagene til trods, så finder han vej til ugens hold i SHL.
Hockeysverige.se, som peger på seks udvalgte fra SHL hver mandag, skriver blandt andet følgende:
- Storm er år ud og år ind blandt Malmös allerbedste spillere, og havde formentlig været den allerbedste, hvis de ikke også have stjerne som Oscar Alsenfelt og Fredrik Händemark. Har sit højeste pointsnit i SHL-karrieren indtil nu, og kan blande sig i den absolutte top af pointligaen, hvis han fortsætter samme kurs.
Frederik Storm har tegnet sig for ni mål og 12 assister i sæsonens første 29 kampe for Malmö.
LÆS OGSÅ: Dansk VM-center måtte udgå: Frygter hovedskade
LÆS OGSÅ: Medie: Tidligere Rødovre-profil får sparket i SHL mandag