Vender Mads Christensen hjem, går han glip af dansk DEL-rekord
Mads Christensen kan gå glip af endnu en dansk DEL-rekord.
Af Lars Johansen”Meister Mads” som Mads Christensen kaldes, kan muligvis have spillet sin sidste DEL-kamp, efter han tidligere på året meldte ud, at hans kontrakt med Red Bull München ikke forlænges.
Bliver det ikke til flere DEL-kontrakter til den 32-årige danske forward, så betyder det også, at han ikke får en chance for at overhale den danske landstræner, Heinz Ehlers, som den mest scorede danske spiller i DEL’s grundspil.
Fem point er, hvad Mads Christensen mangler for at overhale Heinz Ehlers som den mest scorende dansker i DEL’s grundspil.
Christensen har allerede taget den samlede topscorertitel, når der ses på grundspil og slutspil samlet, men Christensen var ved sæsonens afslutning blot fire point efter Heinz Ehlerz’ 238 grundspilspoint.
Spørgsmålet er dog, om Christensen ovenpå seks tyske mesterskaber i 11 sæsoner har spillet sin sidste kamp i Tyskland og vender hjem til Danmark.