Svensk medie: To-årig kontrakt til Jensen Aabo i Malmö
Ifølge oplysninger i normalt velunderrettet svensk medie, er betingelserne for en Malmö-kontrakt nu på plads for Jesper Jensen Aabo.
Af Thomas NielsenRygtet har rumsteret længe og interessen har været tydelig.
Nu lader det til, ifølge svenske Kvällsposten, der normalt har fingeren på pulsen, at VM-backen Jesper Jensen Aabo er nået til enighed med Malmö Redhawks om en to-årig kontrakt.
- Han er interesseret og vi er interesserede, siger sportschef Patrik Sylvegård til avisen.
I givet fald skifter den stærke back KHL og Jokerit ud med SHL og Malmö - og kommer væsentligt tættere på familien.
Meget tyder derfor på, at Malmö i den kommende tid har en række offentliggørelser.
Heriblandt også landsholdsforward og Allsvenskan-topscorer Nicolai Meyer, som ligeledes har været et varmt navn i Malmö, der i forvejen har landsholdskollegerne Frederik Storm og Malte Setkov i truppen.