Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Ung dansk back på udviklende ophold i Finland

På andet år er nu 20-årige Mikkel Persson fast mand hos Jukurit i den bedste finske ungdomsrække.

Af

Han stammer fra Rødovre, har en god portion U-landskampe på bagen og spillede i 16/17-sæsonen fast på Herlev Eagles' backlinje i Metal Ligaen.

20-årige Mikkel Persson lever nu en dedikeret tilværelse på det finske U20-hold i Jukurit, hvor han nu på andet år bygger ovenpå sin ishockeyudvikling, mentalt såvel som spillemæssigt.

Den finske lokalavis, Länsi-Savo, bragte i går et portræt af danskeren, der forklarer følgende om sit atypiske skifte til finsk ungdomshockey.

- Jeg ville gerne udnytte mine sidste juniorår til at prøve at spille på det højeste juniorniveau. Jeg har altid godt kunne lide Finland, og jeg har på grund af familie besøgt landet hvert år, siger han til Länsi-Savo.

Persson kom til Jukurit via en tryout. Den første sæson gik med noget tilpasning, men han har i år taget et stort spring op.

— Jeg brækkede mit håndled lige før sæsonen begyndte sidste år, og det var en svær start. Nu er jeg meget tilfreds, og jeg har udviklet mig på alle områder. Jeg er blevet stærkere, og jeg har udviklet mit offensive spil, siger han.

Den unge dansker har i år 22 point og +11 i 41 kampe i Jr. A SM-liiga, den bedste finske ungdomsrække. Hvor karrieren skal fortsætte, er endnu et åbent spørgsmål.

— Vi taler løbende med min agent lige nu. Jeg vil gerne spille seniorhockey, men hvor det skal være, det er spørgsmålet, siger han og lufter blandt andet mulighed for kontrakt i Mestis-rækken, den næstbedste i Finland.