VM-forward også i karantæne: Forulempede angiveligt modstander
Nick Olesen fik en matchstraf i sin Södertälje-debut fredag, og han sad derfor over med karantæne søndag.
Af Thomas NielsenFlere karantænedage kan være i vente for den danske VM-angriber Nick Olesen efter en hændelse i fredagens sæsondebut.
Her blev frederikshavneren, der i øvrigt scorede i sin Södertälje-debut, også tildelt en matchstraf, der i første omgang kostede ham den ene, obligatoriske karantænedag søndag.
Ifølge den ene linjedommer kom danskeren med en grov, verbal forulempning af en modstander, der altså kostede fem minutters straf og en badebillet.
- Når jeg bliver gal, så snakker jeg dansk, så jeg ved ikke om dommeren forstod, hvad jeg sagde. Men det var ikke det jeg sagde, siger han til Länstidningen Södertälje.
Der foreligger ikke specifikke oplysninger om, hvad dommeren angiveligt hørte fra Nick Olesens mund.
VM-angriberen er blevet anmeldt til disciplinærudvalget for usportslig optræden, og han risikerer flere karantænedage end den ene, som han i første omgang afsonede søndag.
Södertälje tabte i øvrigt 3-2 efter straffeslag på udebane mod Morten Madsens Timrå søndag.
LÆS OGSÅ: 11 DANSKERE I AKTION: BLANDEDE BOLSJER I ALLSVENSKAN OG DEL