Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Bedste redningsprocent ved et VM – to ligaspillere overgår Frederik Andersen

To ligaspillere topper listen over bedste redningsprocent for en dansk VM-målmand.

Af

Frederik Andersen viste ved VM på hjemmebane i 2018, hvorfor han er blandt verdens absolut bedste målmænd, da han leverede intet mindre end en redningsprocent på 94,3%. Alligevel er Frederik Andersen ikke den danske VM-målmand med den bedste redningsprocent ved et VM.

Den ære tilfalder Michael Madsen og Jan Jensen, der begge topper listen med en redningsprocent på intet mindre end 100%. Der er dog et lille men…

Andersen top toppen

Hvis vi øger kravet til flere end en spillet kamp, så er det dog alligevel Frederik Andersen, der topper listen over bedste danske redningsprocent ved et VM.

Frederik Andersen leverede imponerende 94,3 i redningsprocent ved VM i 2018 – en bedrift der bliver svært at overgå, når man tager i betragtning, at Frederik Andersen spillede seks kampe ved det VM.

Ved slutrunden på dansk is stod Danmark overfor Tyskland, USA, Canada, Finland, Norge, Sydkorea og Letland. Eneste kamp Andersen ikke spillede i der, var 7-1 nederlaget til Canada.

Top10 for danske målmænds redningsprocent ved VM

100,00 – Michael Madsen (2005)

100,00 – Jan Jensen (2003)

94,3 – Frederik Andersen (2018)

94,2 – Simon Nielsen (2012)

93,6 – Sebastian Dahm (2016)

93,5 – Patrick Galbraith (2010)

93,2 – Sebastian Dahm (2015)

92,8 – Sebastian Dahm (2019)

91,6 – Patrick Galbraith (2009)

91,4 – Simon Nielsen (2013)

Store svingninger

Det er næppe altid en super oplevelse at vogte det danske mål ved en VM-slutrunde, når man ser på antallet af mål imod og som en følge deraf redningsprocenten.

Mens Simon Nielsen, Sebastian Dahm og Jan Jensen alle er at finde i top10, så er det også dem, der har haft de dårligste redningsprocenter ved en enkelt slutrunde.

Værste er Simon Nielsens 63,6% fra VM sidste år, hvor den danske målmand havde den tvivlsomme ære af at starte inde, da Danmark tabte 7-1 til USA. Her blev Nielsen erstattet af Patrick Galbraith efter første periode.