Danmark tabte tæt finale til de østrigske værter
Foto af Hockeytinget
Ishockeylandsholdet spillede overtid mod Østrig, før værterne vandt turneringen.
Af Jimmy BøjgaardDanmark var foran to gange og tæt på fuld gevinst, men Østrig vandt lørdag aften VM-opvarmsturneringen på hjemmebane med en 3-2-sejr efter overtid.
Morten Poulsen bragte Danmark foran 1-0, og Niklas Andersen gjorde det til 2-1 - med assist fra pointsluger Poulsen og Julian Jakobsen.
Men begge gange fik østrigerne udlignet, og så måtte kampen ud i overtid, hvor Østrig scorede på Sebastian Dahm efter 1 minut og 51 sekunder.
Men stærk weekend af landsholdet, som i går slog Frankrig 6-1 i "semifinalen".
To gode kampe med to målmænd, otte backs og 13 forwards i kamp, og mange forskellige producerende folk på kamprapporten.
Suveræn weekend af Morten Poulsen med tre mål og en assist.