Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Jagter forjættet OL-land: Sådan er det tidligere gået i "A-æraen"

Lykkes det endelig til august at spille sig til en OL-billet?

Af

Danmark har tilhørt A-gruppen lige siden 2003, og i denne periode nået flere VM-kvartfinaler.

Men én ting er udeblevet: Den forjættede kvalifikation til OL, der rummer nogle af dansk ishockeys mørkeste kapitler.

I slutningen af august gør Danmark et nyt forsøg, og igen bliver der stor NHL-hjælp til rådighed.

I dagene 27.-30. august lægger nordmændene is til kvalifikationspuljen om en enkelt OL-billet, som også Sydkora og Slovenien vil byde ind på.

Men hvordan er Danmarks seneste OL-kvalifikationer forløbet? Vi smider lidt salt i såret med denne gennemgang.

Vinter-OL 2006 i Torino
Danmark var endnu spritnye i A-sammenhæng, og lå efter VM 2004 nummer 14 på verdensranglisten. Det førte til en kvalifikationspulje i Schweiz, men danskerne var ikke for alvor tæt på.

De tre kampe endte med 0-4 mod Norge, en 5-2-sejr over Japan og et 2-4-nederlag mod de schweiziske værter - og altså ingen dansk OL-billet.

Vinter-OL 2010 i Vancouver
De danske løver havde nu etableret sig i A-gruppen, hvor man efter VM 2008 nu lå nummer 13 i verden. OL-kvalifikationen skulle stå i Norge i februar 2009, men her fik OL-drømmene det første virkeligt smertefulde slag.

Efter overtidsnederlag mod Frankrig og sejr over Kasakhstan, kunne Danmark selv afgøre i puljefinalen ude mod de norske værter. Danmark spillede glimrende, men måtte alligevel se sig besejret med 3-5 - og Norge løbe med OL-billetten.

Vinter-OL 2014 i Sochi
Med en verdensranglisteplacering som nummer 12 efter VM 2012, havde Danmark spillet sig til en hjemmefordel om én af de 12 OL-billetter.

Frøs Arena i Vojens lagde is til dét, der skulle have været det danske OL-gennembrud i februar 2013. Den forventede åbningssejr over Ukraine skulle følges op i weekendens anden kamp, der stod mod Slovenien.

Men danskerne snublede højest overraskende, og også Hviderusland sejrede på sidstedagen. Slovenien sikrede den store triumf og OL-billetten i en stor dansk hjemmebaneskuffelse.

Vinter-OL 2018 i Pyeongchang
Endnu en stor dansk OL-mulighed, for nu var NHL-stjernerne til rådighed, da OL-billetten skulle fordeles i begyndelsen af september i 2016.

Men danskerne indledte med et nederlag mod værterne fra Hviderusland i Minsk og dagen efter tabte man også til Slovenien, hvorfor 5-2-sejren mod Polen på sidstedagen var nyttesløs.

Stor dansk skuffelse - og igen snuppede Slovenien den OL-billet, der burde have været dansk.

Netop Slovenien er igen modstander, når det går løs i Norge sidst i august. Om kvalifikation til Beijing i 2022. Denne gang skal det da være dansk tur?

LÆS OGSÅ: OL-KVAL: Danmarks sidste modstander er fundet

LÆS OGSÅ: Final4 var stor seersucces på TV 2 SPORT