KLUMME: - Kim Staal for altid en af de største i dansk ishockey

3000 landskampe og 188 VM-turneringer sagde i aftes farvel til Kim Staal i Herlev. Læs Jimmy Bøjgaards klumme her:

Knap 3000 landskampe for Danmark og 188 VM-turneringer i alt.

Så vilde var tallene i aftes i Herlev, når man lagde cv'erne hos de mange danske landsholdsstjerner sammen.

Og så havde man ikke engang regnet "landsholdets" coach Per Holten Møller med, eller nævnt de svenske stjerner med VM 2011-All Star-backen David Petrasek i spidsen.

Staal fik en fantastisk afsked. Rørende, med den perfekte kombination af glæde, følelser, hyldest og minder.

Fyldt hele vejen rundt i Herlev - 1100 billetter revet væk i forsalg, og vel knap 1500 i alt med til festen.

Kim Staal fordelte spilletiden mellem sort og rødt hold - Herlev Eagles og landsholdet.

Eagles var coachet af Bjarne Christiansen, hvis sidste ord i omklædningsrummet var, at man skulle køre samme spilsystemer som i 60'erne.

Det tog lige Metal Ligaen-stjernen Brett Thompson og de øvrige koryfæer lidt tid, at falde ind i, men i 3. periode kom målene - og trætheden. Og måske i omvendt rækkefølge.

Staal delte spilletiden mellem Eagles og det røde hold - landsholdet. Og han optrådte i tre kæder:

Juniorkæden, som i 1997 vandt SM-guld til Malmö i Junior 20-rækken, hvor Staal-kædekammeraterne fra dengang, Ola Nielsson og Pål Andersson, var mødt frem til et nostalgisk gensyn.

Senere optrådte Staal i kæde med sine fætre, Christian Fabricius og Dennis Olsson, og efter at han midtvejs havde skiftet trøje og hold fra Herlev til landsholdet, så blev den legendariske landsholdskæde med Staal, Morten Green og Bo Nordby sat sammen i 3. periode, og i første skifte scorede de på en Green-pasning til Staal, som virkede i 90'erne og 00'erne - og også overfor 2019-ligamålmanden Emil Jidskog.

Staal brændte straffe, men speaker Jacob Riising dikterede "omskud", så han fik en ny chance. Men i 3. periode satte han et hattrick, og endda uden at han fik store hensyn. I hvert fald et par af målene var forrygende kombineret, og plaffet ind af dansk ishockeys største plaffeminister.

Nicolai Clausen spillede i 2. periode med paryk og handsker fra 60'erne, og blev straks kaldt "Louise" af de højlydte Herlev-fans, som skabte en forrygende aften for deres helt. Clausen gik også amok i straffeboksen - præcis som når han gæstede Herlev - og straffeboksen - med Rungsted. Samspillet mellem publikum og spillere var forrygende.

Linjedommer Frederik Andersen satte sig ned på blå linje med en fadøl, Duus røg to gange i boksen for at bunde fadøl, og måske derfor missede dommere og speakerboks, at landsholdet havde scoret til 7-5, for den ordinære kamp endte 6-6, så hoveddommer Bo Andersen dikterede straffeslag. Selvfølgelig først efter, at have smidt nogle i boksen med sine berømte "dårlig opførsel"-fakter.

Og det var lige meget - resultatet.

Kim Staal var i centrum - også da han bevæget takkede folk og tog flere æresrunder på isen.

Folket ville ikke slippe ham, og det bør dansk ishockey heller ikke.

Det var ikke en afsked i aftes. Det var en tak. For målene, humøret, oplevelserne, opturen fra B- til A-gruppen, og de foreløbigt 18 år der. Uden Staal og vennerne på isen i aftes, havde dansk ishockeyhistorie ikke været det samme eventyr.

Tak for oplevelserne, Staalmannen. Du fortjente alt det, der gik din vej i aftes.

Og når 3000 danske landskampe og næsten 200 VM-turneringer møder op til ens afsked, så har man gjort meget rigtigt.

Du vil for altid være en af de største i dansk ishockey - en levende legende.

Tak for oplevelserne, #19 Staal.