U16-drenge i første internationale udfordring

Valmiera i Letland bliver scenen for 2004-årgangens første internationale styrkeprøve.
Af Thomas NielsenDet er altid interessant, når unge hockeytalenter for første gang skal undersøge, hvor godt vingerne bærer.
Landets fremmeste ishockeyspillere i årgang 2004 skal således på deres første internationale udfordring i landsholdsregi i dag i Letland.
- Helt grundlæggende bliver det spændende at se 04-årgangen på den internationale scene. Vi har haft flere samlingsdage i år, og det vil forhåbentlig vise sig, når pucken smides i morgen eftermiddag. Vi har en klar forventning om, at vi er kompetitive i alle tre kampe, men vigtigst er det, at spillerne får international erfaring som led i deres erfaring, siger U16-landstræner og sportsmanager i DIU, Thomas Madsen, til Ishockeylandsholdenes Facebook-side.
Styrkeprøverne skal stå imod Norge, Frankrig og Letland. De skandinaviske rivaler venter i første test i eftermiddag.
Kampstart er klokken 16.30.
De purunge løver kan følges via livestream på følgende link:
https://www.youtube.com/watch?v=wGScbKKopCA
LÆS OGSÅ: Rød-hvid torsdagstravlhed: Tre landshold skal i aktion

