Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

Ærlig Nikolaj Rosenthal: Alle hold har en form for nedtur - vi har haft vores og er videre nu

Foto af Daniel André Stentz

Nikolaj Rosenthal var glad for at komme tilbage på sporet med en stensikker sejr.

Af

Rungsted Seier Capital udspillede fredag aften Herlev Eagles i Bitcoin Arena og vandt opgøret med cifrene 8-1.

Efter kampen var det en meget tilfreds Nikolaj Rosenthal, der blev interview til klubbens hjemmeside.

- Det var dejligt at vinde så stort, for jeg synes, vi har spillet nogle dårlige kampe på det sidste. Vi havde brug for at spille godt i alle 60 minutter. Det gjorde vi i dag. Alle kæder leverede, så det var dejligt for os.

Rungsted Seier Capital-mandskabet har været inde i en hård periode, hvor de virkelig har måtte arbejde for at få sejrene, da spillet ikke har været så prangende som tidligere.

Derfor var det rart at komme tilbage på sporet og levere i alle kampens minutter, fortæller Nikolaj Rosenthal.

- Vi har savnet processen, som vi så i dag, hvor vi spiller 60 gode minutter. Det er dog meget naturligt, at alle hold har en form for nedtur på et eller andet tidspunkt i sæsonen. Den har vi haft og jeg håber, at vi er ude af den nu.

Inden længe venter slutspillet og der ved forwarden godt, hvad der skal lykkes, for at det bliver en succes for Rungsted Seier Capital.

- Vi skal holde os til vores koncept og blive ved med at spille godt i 60 minutter med fire kæder. Vi er ved at få folk tilbage fra skader og det giver rigtig meget. Det handler om at blive ved med at spille, som vi gjorde i dag. 

Næste opgave for Rungsted Seier Capital er tirsdag aften, når de skal en tur til Vojens for at møde SønderjyskE.