Vi kan se at du anvender AdBlock til at skjule reklamer på vores site. Vi håber at du vil overveje at tillade reklamer på vores site, så vi fortsat kan skabe masser indhold af høj kvalitet til dig.

Template for Oddset widget

1. SEMIFINALE: Optakt til tirsdagens kampe

Foto af DIU

I aften lyder startskuddet til årets DM-semifinaler. To spændende kampe venter. Hvem tager første stik?

Af

RUNGSTED SEIER CAPITAL - FREDERIKSHAVN WHITE HAWKS
Kampstart 19.00 i Bitcoin Arena

Indbyrdes opgør denne sæson (hjemmehold nævnt først):
- i Rungsted: 8-2, 2-4, 6-1
- i Frederikshavn: 2-3, 2-4
- i Final4-finalen: 3-2 til Rungsted
I ALT: Rungsted foran 15-3 i point, 26-13 i målscore.

Slutspilsstatistik pr. hold:
Flest mål: Nikolaj Rosenthal (6) - Alexander Bumagin/Cam Spiro (5)
Flest assister: Charlie Sarault (8) - Dale Mitchell (6)
Flest point: Charlie Sarault (9) - Dale Mitchell (9)
Flest strafminutter: Bertram Jelert (37) - William Boysen (39)
Bedste +/-: Nikolaj Rosenthal (+7) - Grønvaldt/Jasper/T.Søndergaard/Mieritz (+3)
Værste +/-: Green/Bergman/Nistrup (-2) - David Friedmann/Jeppe Holmberg (-5)

Målmænd:
Thomas Lille, Rungsted (GAA: 3,45 - SVS: 85,26%)
Tadeas Galansky, Frederikshavn (GAA: 2,11 - SVS: 92,99%)

Special teams:
Powerplayudnyttelse - RSC: 30,0%, FWH: 25,9%
Afværgede undertalssituationer - RSC: 77,8%, FWH: 90,0%

Kort om kampen:
Efter halvandens uges afbræk skal Rungsted Seier Capital i aktion igen. Med deres hurtige kvartfinaleafgørelse, kontra Frederikshavns behov for alle syv kampe, har de haft en uge længere på sidelinjen.

Fordel eller ej? De er i hvert fald velrestituerede og eventuelle småskavanker har fået god helingstid, men har pausen givet rust under klingerne? Man kan også argumentere for, at Frederikshavn kommer fra en hårdere og hurtigere serie, som de kan udnytte som godt afsæt til aftenens semifinalestart.

Rungsted har ført fra start til slut, undervejs vundet både Final4 og grundspillet, og er alt andet lige forhåndsfavoritter. Sæsonens indbyrdes møder peger også på Erik Hjalmarssons tropper, der har vundet fem ud af seks.

Heriblandt også den dramatiske vending i Final4-finalen, hvor Frederikshavn formøblede føringen - og tabte - i de sidste minutter.

Hvem trækker længste strå i aften?

¤¤¤¤¤

SØNDERJYSKE - AALBORG PIRATES
Kampstart 20.30 i Frøs Arena (LIVE på TV 2 SPORT)

Indbyrdes opgør denne sæson (hjemmehold nævnt først):
- i Vojens: 6-4, 3-1, 6-0
- i Aalborg: 5-4 OT, 1-4
I ALT: SønderjyskE foran 13-2 i point, 23-11 i målscore.

Slutspilsstatistik pr. hold:
Flest mål: Moore/Eskildsen/Marinaccio (3) - Thomas Spelling (4)
Flest assister: Frederik Bjerrum (4) - Julian Jakobsen (5)
Flest point: T.J. Moore (6) - Thomas Spelling/Julian Jakobsen (7)
Flest strafminutter: Gabriel Desjardins (35) - Martin Højbjerg/Lasse Bo Knudsen (14)
Bedste +/-: Desjardins/Prapavessis, Moore, D.Galbraith, R.Nielsen (+3) - Julian Jakobsen/Spencer Humphries (+5)
Værste +/-: Frederik Rasmussen/Kyle Wharton (-1) - Tobias Ladehoff (-4)

Målmænd:
Patrick Galbraith, SønderjyskE (GAA: 1,50 - SVS: 91,51%)
Ronan Quemener, Aalborg (GAA: 1,83 - SVS: 92,37%)

Special teams:
Powerplayudnyttelse - SE: 13,0%, AP: 10,5%
Afværgede undertalssituationer - SE: 85,2%, AP: 93,3%

Kort om kampen:
Efter en uge uden kampe, for Aalborgs vedkommende et par dage oveni, da de var en runde hurtigere op at affeje deres kvartfinalemodstander, går det atter løs.

Det bliver SønderjyskE's organisation og bredtfunderede trup - anført af lokale navne som Galbraith, Lund og Frank - mod Aalborgs stjernedrys af danskere og gode og mindre gode udlændinge. Målmandsduellen er fra ligaens øverste hylde, Galbraith vs. Quemener.

Begge hold kommer med fire sejre på stribe og således selvtillidsfyldte. Hvor SønderjyskE har været ganske stabile sæsonen igennem, så har det været en rustjebanetur i Aalborg, der undervejs kostede en trænerfyring.

Garth Murray er kommet ind og har pustet fornyet tro, humør og gejst i Aalborg-truppen, hvor Spelling/Jakobsen har leveret. Er det nok med Mario Simioni og Co.? Første delkonklusion gøres op i aften.