Analyse: Så sjældne er finske pointslugere i Metal Ligaen
Finske pointkonger er svære at finde.
Af Mikkel KøhlerI går skrev vi på Tinget om den russiske arv - løftet af Alexander Bumagin. Generelt er det interessant, i denne alt for lange pre-season, at se på, hvordan bestemte grupper af spillere, eksempelvis fordelt på nationalitet, har klaret sig i Metal Ligaen over en periode på de sidste 10 år.
I dag er turen kommet til Finland. Landet med de mange søer og den store hockeykultur.
Da Tingets redaktion gik i historiebøgerne blev vi ganske overraskede over, hvor få finske spillere, der egentlig har klaret at dominere Metal Ligaen offensivt de seneste 10 år.
Kun én er blevet topscorer i grundspillet og kun tre i alt er - på 10 år - endt i top 10 på grundspillets pointliste. Et meget lavt tal, når man tænker på Finland som hockeynation, antallet af professionelle spillere og den geografiske placering i forhold til Danmark.
Den hele store finne i nyere tid i Danmark er manden på billedet øverst. Toni Kallela. Herning Blue Fox.
Den hurtige wing havde halvanden sæsonen i Herning fra 2016-2018 og blev i sæsonen 2017/2018 Metal Ligaens klare topscorer. Nok i frisk erindring hos mange.
64 point i 50 grundspilskampe. Fordelt på 25 mål og 39 assists.
Kallela var på mange måder en ''one off''.
Blot 27 år i dag og har efter tiden i Herning spillet i Liiga og senest SHL. Det er ikke en spiller, man som klub kan forvente at tiltrække ret mange gange på et årti. Sikken spiller!
Så har vi i Danmark haft for få ''almene'', ''solide'' finske hockeyspillere? Noget kunne tyde på, at mange af de offensivspillere, der har været i landet fra Finland, de seneste 10 år, har været for dårlige.
Blot to, udover Kallela, er endt i top 10.
I 11/12-sæsonen var det Thomas Sinisalo fra Herlev Eaglaes på en 10. plads.
En 10. plads blev det også for den tredje mand på listen, Mike Vaskivuo, der i 2014/2015 lige kom med på listen, da han leverede 43 grundspilspoint for Aalborg Pirates.
Men bare tre spillere?
Der har i perioden været 68 finske spillere i Metal Ligaen.
36 af dem har været angribere. Blot tre på en top 10.
Har de danske klubber for svært ved at tiltrække finske spillere fra en hylde, hvor det giver mening at hente dem som top-imports?
Det er der noget i historikken, der kan tyde på og det blive spændende at se, hvor meget Sisu, der kommer til dansk ishockey denne sommer. Meget peger på, at andre nationaliteter er bedre at hænge sin hat på.
LÆS OGSÅ: BUMAGIN LØFTER ARVEN: FØRSTE TOP 10-RUSSER I DANMARK I...
LÆS OGSÅ: MATHIAS FROM-INTERVIEW: Tyskland, To-vejs angriber og titelambitioner